Behandling af generaliserede epileptiske anfald såsom absencer, myoklon epilepsi og tonisk-kloniske kramper og partielle og sekundært generaliserede anfald. Orfiril® injektionsvæske kan også anvendes til epileptiske patienter, hos hvem peroral terapi med valproat ikke er muligt. OBS! Hos mindre børn vil valproat kun være førstevalgsbehandling i undtagelsestilfælde. Det skal anvendes med yderste forsigtighed og efter nøje afvejning af benefit/risk-forholdet og skal om muligt gives som monoterapi.
Behandling af maniske episoder ved bipolær lidelse, når lithium er kontraindiceret eller ikke tolereres. Fortsættelse af behandling efter en manisk episode kan overvejes hos patienter, som har responderet på valproat ved akut mani.
Faglig information
Når peroral behandling ikke er mulig, kan Orfiril® inj. med fordel anvendes.
Dette gælder eksempelvis ved status epilepticus, ophobede krampeanfald eller i tilfælde, hvor substitution er nødvendig som følge af kvalme, faste eller lignende.
Desuden kan Orfiril® injektion anvendes ved akut behandling af maniske episoder.
Orfiril® injektion:
Hurtigt indsættende effekt
Opløsningen er klar til brug i ampuller
Stor sikkerhed - ingen kardiel eller respiratorisk påvirkning
Bredt terapeutisk vindue (300 - 9600 mg)
Bredt spektrum
Mulighed for bolus, kort infusions- eller 24 timers infusionsbehandling