Spasticitet er en forstyrrelse i signalerne mellem vores hjerne og vores muskulatur. Den kendetegnes ved spændte og stive muskler hvor evnen til kontrol er helt eller delvist mistet. Reflekserne kan være abnorme ved enten at være længerevarende eller overreagererende. Når f.eks. en person med en spastisk arm og hånd griber ud efter en kop, kan han eller hun være ude af stand til at give slip igen på naturlig vis.
Spasticitet opstår når signalerne i centralnervesystemet (hjernen, rygmarven) ikke forløber, som de skal. Det ses f.eks. hos børn med spastisk lammelse, herunder cerebral parese.
Ved voksne opstår spasticitet ofte som følge at skader på hjernen i forbindelse med ulykker, efter blodpropper i hjernen og ikke mindst ved visse neurologiske sygdomme så som sklerose.
Man har ikke et samlet overblik over, hvor mange som udvikler spasticitet, men man ved at ca. 80% af personer med spastisk lammelse eller sklerose udvikler symptomer på spasticitet. Videnskabelige studier antyder, at spasticitet rammer et varierende antal personer med en erhvervet hjerneskade (10-80%) alt efter, hvor skaden er opstået, og hvilke forstyrrelser den skaber kombineret med den bagved liggende lidelse.
Der kan være mange forskellige symptomer. Følgende er blandt de mest almindeligt forekommende:
