Bipolar affektiv lidelse har været genstand for medicinsk forskning i lang tid. Det hurtige og ofte uforklarlige skift fra manisk eller submanisk tilstand til store depressive episoder og omvendt har krævet en forklaring.
På Hippokrates' tid mente man, at årsagen var en fejlregulering af de 4 kropsvæsker! Men allerede i det 2. århundrede blev hjernen identificeret som arnested for denne lidelse.
I begyndelsen af det 20. århundrede begyndte man at bruge udtrykket ”maniodepressive psykoser”.
Kraepelin mente, at mani og depression var forskellige udtryk for samme lidelse, selv om han ikke skelnede mellem unipolar og bipolar affektiv lidelse. Det var Leonhard, der senere introducerede de begreber, der stadig anvendes, med en klar skelnen mellem bipolar og unipolar affektiv lidelse.
2-5 % af befolkningen rammes af bipolar affektiv lidelse. Det er en alvorlig tilstand, som, hvis den ikke behandles, kan få store konsekvenser for både den syge og menneskerne omkring personen. Sygdommen kan debutere og udvikle sig på mange forskellige måder. Men den debuterer gerne i 20-årsalderen. Særlige hændelser eller somatisk sygdom kan ofte udløse den første episode. Fordi der kan gå mange år mellem hver sygdomsperiode, og også før personen oplever en mani, bliver mange fejldiagnosticeret som depressive patienter. Og dermed også fejlbehandlet.
Manien er depressionens modsætning, karakteriseret ved løftet og højt humør, som let kan skifte til irritation og ophidselse. Stort aktivitetsniveau, tankeflugt, koncentrationsbesvær, selvovervurdering og forringet dømmekraft, nedsat søvnbehov og øget seksuel interesse. Hallucinationer og vrangforestillinger kan forekomme.
Mildere form for mani. Symptomerne er identiske med mani, men ikke så udtalte. Patienter med hypomani fungerer normalt godt socialt.
Nedsat humør, pessimisme, mangel på social interesse og kontakt, ingen selvtillid, mangel på energi, skyldfølelse og koncentrationsbesvær. Selvmordstanker kan forekomme, søvnbesvær, forringet appetit med efterfølgende vægttab.
Den blandede form af både maniske og depressive træk. Patienten kan have hurtige svingninger mellem depression og manier. Risikoen for selvmord er større ved de blandede former end ved rene depressioner.
Består ofte af en kombination af samtaleterapi og stemningsstabiliserende medicin.
Bipolarforeningen
Depressionforeningen
Sind/Bipolar
Sind/De små og pårørende
Psykiatrifonden
Fast tidspunkt for medicin
For at sikre den mest effektive og stabile virkning af lægemidler er det vigtigt at tage dem på omtrent samme tidspunkt hver dag.
Doseringsæske
En doseringsæske er en god hjælp til dem, der tager medicin dagligt. Dermed kan man straks se, om man har husket at tage medicinen eller ej. Doseringsæsker findes som dags- eller ugedoseringer.
Glemt medicin
Hvis du har glemt at tage medicin på det tidspunkt, du normalt tager den, så tag den, så snart du opdager det. Men hvis der er gået så lang tid, at det faktisk er tid til den næste dosis, skal du ikke tage to doser på samme tid.
Dette kan dog variere fra medicin til medicin, så det bedste er at konsultere din læge om dette.
Spørg din læge, hvis du er i tvivl.